Der er flere kilder til omega-3 fedtsyrer – men der er forskel på din omega-3!

Før vi dykker ned i verdenen af forskellige fedtsyrer, skal vi lige have styr på, hvad en fedtsyre egentlig er. En fedtsyre er et molekyle der består af en række af carbon-, oxygen- og hydrogenatomer (med en carboxylsyre i enden) – se billede 1.

molekylder

Billede 1

Hvad der klassificerer en fedtsyre, er hvor mange c-atomer der hænger sammen og hvor mange dobbeltbindinger der er mellem c-atomerne.

Linolsyre (LA) og alfa linolensyre (ALA) er blevet klassificeret som essentielle fedtsyrer. Det er forgængerne for de andre fedtsyrer. Ikke at ”essentiel” betyder at de er mere vigtige end andre fedtsyrer, men at de er ”essentielle” i den forstand, at vi ikke selv kan producere dem. Vi bliver derfor nødt til at få disse fedtsyrer gennem kosten.

Fisk indeholder en lang række fedtsyrer, hvor de fedtsyrer der menes at give det gavnlige egenskaber er de langkædede eicosapentaensyre (EPA) og docosahexaensyre (DHA). Disse fedtsyrer findes udelukkende i fisk, skaldyr og alger.

Som du kan se på grafen nedenfor, er det faktisk muligt at syntetisere EPA og DHA, der er langkædede, fra kortkædede omega-3 fedtsyrer som ALA. ALA er den korteste omega-3 fedtsyre, og findes i planter som hørfrø, hemp, nødder og græskarfrø.

eicosanoids

Eicosanoids

 

Så i teorien behøver vi blot at indtage ALA, da det i kroppen kan omdannes til de sundhedsfremmende fedtsyrer EPA og DHA. Det kræver bare lidt enzymer og energi at gøre dette. Dette er noget man hurtigt kan læse sig frem til på nettet, hvis man kigger lidt rundt i forskellige kredse.

 

Videnskabelige studier

En ting er teori, noget andet er praksis. Grunden til denne overbevisning er nogle ret pionerende dyrestudier i 1970’erne. De rapporterede at omega-3 restriktion forværrede rotters indlæringsevner og at de var i stand til at konvertere ALA til DHA, som så kunne inkorporeres i hjernen. Dette er en af grundene til, at ALA blev anset for at være den essentielle fedtsyre, når det gælder omega-3. Samtidig viser nogle befolkningsstudier, at vegetarer har næsten samme blodkoncentration af EPA og DHA – bemærk dog at dette er en observation, hvor en korrelation ikke betyder kausalitet.

Det viser sig dog i efterfølgende kontrollerede studier i mennesker, at konverteringen af ALA til det sidste led, DHA, er yderst begrænset.

Den måde man måler konverteringen på, er at give forsøgspersonerne fødevarer der indeholder ALA og se hvor meget deres DHA i blodet stiger.

I 1993 udførte man således et forsøg i Canada, hvor man gav forsøgspersonerne ALA med forskellige mængder af omega-6, for at se hvor meget der blev konverteret til EPA og DHA. Det viste sig, at en moderat mængde af ALA blev konverteret til EPA, men man så ingen stigning i DHA i blodet – også ved helt lave mængder af omega-6. Tilsvarende er set hos Francois et al. der gav deres forsøgspersoner 7 gange så meget ALA som anbefalet af Health and Welfare Canada og af the Food and Nutrition Board under graviditet, uden at se nogen påvirkning af DHA i blodet.

Indtager man tilsvarende, relativt for meget omega-6 i forhold til omega-3, konverteres endnu mindre ALA til EPA og DHA, da omega-6 og omega-3 bruger mange af de samme kemiske veje i kroppen. Kroppen bruger nemlig enzymet delta-6-desaturase til konverteringen, og dette enzym findes i begrænsede mængder og dermed svækkes konverteringen ved bl.a. for meget omega-6 og inflammation.

Det estimeret i ovenstående og en række af kontrollerede studier med mennesker, at konverteringen af ALA til EPA er ned til 5% af, og for ALA til DHA er kan mindre end 1% blive konverteret.

Kort sagt, så er ALA derfor ikke en effektiv måde at opnå de sundhedsmæssige fordele ved omega-3, da det er EPA og særligt DHA der er gavnlige for vores helbred.

 

Det skal du huske:

  • Fødevarer der indeholder ALA, er sunde og bør nydes moderatepa-dha-ala
  • ALA er den officielle, essentielle fedtsyre
  • ALA konverteres begrænset til EPA og DHA
  • Det er EPA og DHA der primært er gavnlige for vores helbred
  • Fisk, alger og skalddyr indeholder større mængder af EPA og DHA

 

Kilder:

http://ajcn.nutrition.org/content/57/5/732S.full.pdf

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/9637947

http://ajcn.nutrition.org/content/83/6/S1467.full

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/11483627

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/15576848

 

 

Udgivet i Viden om fiskeolie Mærker: , , , , ,

DTU om harsk fiskeolie

Billigste og bedste fiskeolie

Læs her vores sammenligning af fiskeolier og se hvilken fiskeolie, der er den bedste fiskeolie, den billigste og den naturligste.
KLIK HER

Omega 3 mod smerter

Follow

Get every new post delivered to your Inbox

Join other followers